Didaktoriet og den Didaktokratiske metode

I en mere kompleks verden findes et lille fristed, hvor der stadig er plads til at eksperimentere, reflektere og spekulere. Stedet er ikke noget særligt, ikke noget autoritativt og heller ikke voldsomt kendt. Dog hænder det, at der fra denne lille plet slås en tone an. Den er ikke skinger og ikke høj, men det kunne hænde, at den stemmer. Den er ikke slået an for at stemme i, men for at give undervisningsverdenen mere klangbund. Hvis du lytter med, så kan den måske berige din egen didaktiske komposition.

Det lille fristed hedder i øvrigt Didaktoriet. Vi har bygget stedet for vores egen skyld. Det er her vi, nærmest kirurgisk og ubarmhjertigt, udsætter lunser af undervisningsverdenen for stresstest, røntgenstråler og teoretisk berigelse. Produktet er ikke andet end perspektiver og refleksioner, som vi foreviger med teknologi. Vi har dog gjort lidt ud af indpakningen, så vi selv og du kan finde melodien, når røgen i laboratoriet har lagt sig. Se bare vores hjemmeside.

Vi anvender en metode, som vi har kaldt “Didaktokratisk praksisberigelse”. Metoden kan bedst beskrives som en smeltedigel af kategoriale praksiseksempler, spekulativ realisme og socialradikal konstruktivisme. Metoden trækker særligt på teoretikere som Klafki, Wenger, Luhmann, Harman, Bogost, Bengtsen, Qvortrup/Keiding, R. Nørregaard og Latour.

Rigtig god fornøjelse.

Didaktoriets IT-didaktiske doktorer